Få givet dit gulv en makeover med gulvafslibning

By:

Trægulve er utroligt smukke, når de er pæne og vedligeholdte, nærmest uanset om de så er behandlet med sæbe, olie, lud eller lak. Men på et tidspunkt vil de begynde at blive slidte og se tidens tegn, og derfor bliver de nussede at se på. Det ellers så lækre og ensartede gulv, vil være fyldt med ridser, skrammer og misfarvninger, og det vil derfor begynde at se både plettet og ujævnt ud.

Det kan også tænkes, at gulvet vil begynde at danne irriterende splinter, som gør det træls at gå på gulvet, og gør, at du måske ikke ligefrem er ivrig efter at lade børnene lege på gulvet. Hvis dette lyder som dit gulv, så er det måske på tide at få en gulvafslibning. Det er nemlig langt den bedste, mindst slidende og billigste løsning på et grimt gulv, og så er der massere af gode tilbud at hente.

Hvad får du ud af en gulvafslibning

Når du vælger at få slebet dit gulv, er det typisk, fordi det er den mest venlige måde at give dit gulv en makeover. Der er nemlig kun et vist antal slibninger eller høvlinger i et gulv, da det fjerner en del af gulvet. Fordelen ved gulvafslibning er, at den kun fjerner et par millimeter, hvorimod en gulvafhøvling fjerner op imod 6 millimeter. Uanset hvad, er det dog ikke noget, du kan gøre i tide og utide. Fordelen er også, at de fleste skader, hakker, ridser og misfarvninger er forholdsvist overfladiske, hvilket er grunden til at en gulvafslibning er ret effektiv.

Det kan nemlig være meget overraskende, hvor stor en forskel en gulvafslibning kan gøre. Det fjerner nemlig samtlige pletter og skjolder fra f.eks. spildte ting, slidspor og diverse småskrammer. Derefter vil der være et flot og nyt lag af træværk, som er klar til at få en efterbehandling, der kan pleje og beskytte gulvet på ny.